SEO Raketten

SEO content

Hvad er SEO content?

SEO content

Introduktion

SEO-content er værdifuldt indhold til dine læsere/besøgende. Kigger vi med et SEO-perspektiv, er content en af  udgangspunkterne for at rangere organisk på Googles søgeresultater.

Når du skriver SEO-content, er det typisk optimeret på nogle specifikke søgeord, der er relevante for din målgruppe.

Dette blogindlæg vil gøre dig klogere på, hvorfor du skal fokusere på godt content til din målgruppe, og hvordan du får skrevet godt indhold der har SEO potentiale.

Vigtig info:

Google har faktisk selv udnævnt SEO-content som en af de 3 vigtigste faktorer, for at rangere organisk på Googles søgeresultater. For lige kort at op resumere dem, er det…

  1. SEO-content
  2. Linkbuilding
  3. Teknisk SEO
Content

Hvordan skriver du godt SEO content?

For at du kan skrive content der er SEO-optimeret, kræver det primært fokus på 4 ting. Jeg har opstillet 4 steps til hvordan du kan komme sikkert i mål med din content. Læs videre for at finde ud af det. 

1. Vælg emne

Dit første skridt på rejsen, er at komme op med et emne du gerne vil skrive om. Dit emne skal være relevant for dine læsere/besøgende. Der findes mange måder at gribe det an på, for hvordan finder du lige netop et emne der rammer din målgruppe?

Mit bedste bud, er klart at du benytter dig af den såkaldte konkurrentanalyse.

Fremgangsmåde: Tag et kig på dine konkurrenter, og prøv at sætte dig grundigt ind i hvilket content der er særligt populære for dem. Det kunne for eksempel være blogposts. Hvad ville du kunne tage af spændende taktikker for dem, og måske overveje i den egen strategi? Måske har du allerede noget content der ligner dine konkurrenters, MEN du sagtens ville kunne forbedre, og gøre endnu bedre end deres? Dette er en forholdsvist overkommelig taktik, men langt mere effektiv end du tror.

Du kan også benytte dig af den klassiske persona model. Denne model kan hjælpe dig med at give dig et overblik, over hvilket emne din primære målgruppe søger efter på Google, når de ikke direkte søger efter dit produkt eller service.

2. Find et/flere søgeord

Google SEO

Nu er det tid til at finde et søgeord, som dine emner/content skal bygges op omkring.

Kan ligeså godt være ærlig… og sige, det er umuligt at dække alt der er at vide om søgeordsanalyse i dette blogindlæg. Jeg vil kunne give nogen gode taktikker til at finde det rigtige søgeord for dig og din forretning på Google.

For at komme i gang med søgeordsanalysen, kan du bruge Googles eget værktøj, nemlig Google Suggest. Dette er Googles egne anbefalinger til relaterede søgetermer, du har søgt efter. Her kan du finde nogle vigtige long tail søgeord, der er relevante for dit emne. Et long tail søgeord er søgeord/søgetermer med lav konkurrence og trafik. De består ofte af 3 eller flere ord. Typisk for dem, er at de er meget specifikke søgninger. For at give jer et større indblik, har jeg givet et eksempel på dette.

3. Skriv godt content

Her er der en lille SPOILER, til at skrive fangende og godt SEO-content i 2024.

Hvis du vil have at Google skal rangere dit content på første side i top, skal du… er du klar?

Du skal skrive bedre content end dine konkurrenter, og det skal være FANTASTISK!

Hvis du skriver middelmådig content, vil du aldrig være en topprioritet for Google. Google skal altid sikre sig at det bedste content er tilgængeligt på side 1 af Google, for deres brugere. Derfor, skal du ”simpelt”, gøre det bedre end dine topkonkurrenter på Google.

Og hvordan gør du så det siger du?

En af hemmelighederne er at skrive mange ord. Jo flere ord dit content indeholder, desto større chance er der for at du rangerer. Længere content hjælper Google med at give bedre og mere nøjagtigt indhold. Her signalerer du til Google at du har noget relevant content, for det søgeord du fokuserer på. Udover at Google er en vigtig faktor, er det også bevist at jo længere din content er, jo mere tilbøjelige er folk til at linke og dele din content.

Content ses altid som attraktivt for Google, hvis det er aktuelt og opdateret. Er dit content outdated, vil Google højst

sandsynligt ikke vægte din side særlig højt. Din vigtige ingrediens er at skrive om noget der forholder sig til søgehensigten, og er relevant.

Et eksempel kunne være:

Du driver en blog om videoer og serier. Der har været en kæmpe pandemi, og coronakrisen har ramt os alle. Her ville det være interessant, hvis du skrev et blogpost om de bedste streamingserier til dig der sidder med corona. Eller de bedste film at se under coronatiden. Her gør du dit indhold aktuelt og up to date med dine læsere.

4. Optimer brugervenligheden

Nu hvor du har skrevet content der sidder lige i skabet, som rammer de vigtige søgeord for dig, mangler du stadig noget…

Google har for ikke særlig længe siden kommet ud med en ny algoritmeopdatering, der er afgørende for dit rangeringspotentiale. Den hedder Core Web Vital, og fokuserer i bund og grund på User Experience (UX). Brugervenligheden, har større fokus end nogensinde før. Hvordan sørger du for at øge brugervenligheden for din side? Dette har jeg svaret på lige her.

Billeder og grafik

Sørg for at have noget grafisk materiale, eventuelle billeder/illustrationer af det du snakker om. Dette hjælper med at engagere dine læsere, og fastholde dem på din side. Det kan være grafer om tal/udvikling osv. Du kender det sikkert selv, en side uden billeder er kedelig og tung at læse sig igennem. Sådan er det også med din content, hvis ikke du gør det interessant for dine læsere.

Hastighed

Din hastighed er altafgørende for din sides rangeringspotentiale, da sider der loader langsomt, aldrig vil have en mulighed efter den nye opdatering af Google. Sørg for at dine billeder ikke er alt for store filer, da det kan være ensbetydende med en langsom loading time. Dette kaldes også for Largest Contentful Paint. Med andre ord, er det vigtigt at have en side der loader hurtigt, så brugeren kan interagere med din side og din content.

Vil du se hvor hurtig din side er, kan du se det her: Google PagSpeed Insights

Håber du har fået en bedre forståelse, om hvordan man skriver SEO-content med potentiale.

Vil du vide mere om Googles fornyelige opdatering, kan du læse mere om den her.

Hvad har du lært?

  • Google har udpeget SEO-content som en af de tre vigtigste faktorer for organisk rangering, sammen med linkbuilding og teknisk SEO.

     

    • Vælg et relevant emne for din målgruppe, evt. via konkurrentanalyse eller personas.

    • Find søgeord, der understøtter emnet og appellerer til din målgruppe, især long-tail søgeord med lav konkurrence.

    • Skriv indhold, der er bedre og mere omfattende end konkurrenternes, da længere og opdateret content øger chancen for høj rangering.

    • Optimer brugervenligheden med grafik og hurtig loadtid for en god brugeroplevelse.

  • Opdateret og relevant indhold: Sørg for, at dit content er aktuelt og matcher søgehensigten, da Google prioriterer opdateret indhold.

  • Brugervenlighed og Core Web Vitals: Core Web Vitals, især hastighed og visuel stabilitet, er afgørende for rangering. Billeder og hastighedsoptimering kan fastholde læsere og forbedre SEO.